- Åbent fredag - lørdag ➕ efter aftale
- Kunstgalleri i Kbh K
- 4,5 på Trustpilot
Kunstklub by Frøde
Kunstværk no. 20
Martin Bigum – Kunstklub by Frøde – Nr. 20
Om kunstneren
Martin Bigum havde sin debut som billedkunstner i 1989, og det store gennembrud som maler kom i halvfemserne. I 1992 bragte han den lille, kutteklædte skikkelse, ART, ind i sine malerier, og figuren blev de næste syv år et varemærke for den københavnske kunstner. Figuren menes at være en personificering af kunsten, en slags identitetsløs figur, der optræder i forskellige verdener med henvisning til kunsthistorien.
Hans billedværker er domineret af tegneseriens sjove og milde formsprog, men er samtidigt pakket med alvorligt og tvetydigt indhold. En kombination, der gør hans værker dynamiske og fulde af fortolkningsmuligheder.
Bigum er i hele sin karriere blevet ved med at bevæge sig inden for et stort felt af genrer. ”Det jeg kan skrive, kan jeg ikke male, og det jeg kan male, kan jeg ikke skrive,” er et kendt citat fra ham, som udover at male, også er forfatter, essayist, fotograf, filmmager og digter. Fælles for al kunsten er den filosofiske og kritiske ambition, hvori han skaber sin helt egen stil.