Kunstklub by Frøde

Kunstværk no. 12

Kunstklub by Frøde - Peter Holck - Nr. 12 - Indrammet

Peter Holck – Kunstklub by Frøde – Nr. 12

Om kunstneren

Peter Holck er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstarkademi 1974-1981. Peter Holck om Peter Holck :

I flere år var omdrejningspunktet for mit arbejde den hollandske maler Piet Mondrian. Først og fremmest af veneration hans maleri, der tog den yderste konsekvens af kubismen. Samtidigt dog i erkendelse af det umulige i at forsøge at bidrage med noget som helst nyt, til den linie Mondrian selv havde fulgt. Arbejdet er gjort, ”case ´s closed”. Blandt kunstnere, har grænserne for hvad man låner eller lader sig inspirere af fra hinanden, altid været flydende. For mit eget vedkommende er der hverken tale om det ene eller det andet, det drejer sig om simpelt tyveri; kunsthistorien brugt som en slags ”ready made”. Med tiden blev andre af modernismens opfindere ”samplet” såsom Picasso, Léger og Malevich. De blev parret på kryds og tværs, eller endte som portræt offer for deres egen ikonografi. Denne arbejdsmetode viste sig, ikke overraskende, at være almindelig praksis for mange andre billedkunstnere før mig. Tog jeg f.eks. en Picasso figur i forgrunden og lod den møde en Mondrian struktur i baggrunden, sad jeg pludselig med noget der mest af alt mindede om et originalt Fernand Léger maleri. 

Peter Holck (f. 1954)

2024

Titel : Frenhofers Damer

Signeret og nr. 1/1 – Unika farvelagt

Brun træliste, hvid passepartout

Rammemål : 40,0 x 50,0 cm

Gennem årtier har maleren Frenhofer stræbt efter at skabe det mest vidunderlige mesterværk, man kunne tænke sig. Da han endelig møder en kvinde, hvis utrolige skønhed giver ham håb om at hans maleri af hende kan blive et sandt mesterværk, oplever han en indre frustration og barriere for sit talent, som han aldrig før har forestillet sig. Kan mesterværket nogensinde blive skabt, eller vil det for altid være fanget i den gamle malers fantasi?

”Det ukendte mesterværk” tager os med tilbage til 1600-tallets Paris. Novellen udkom første gang i 1831.

Honoré de Balzac (1799-1850) var en fransk forfatter, der hovedsageligt skrev noveller og romaner. Honoré de Balzac er berømt for sine realistiske skildringer af den klassekamp, der foregik i det franske samfund i de første fire årtier af det 19. århundrede.

Scroll to Top