- Åbent fredag - lørdag ➕ efter aftale
- Kunstgalleri i Kbh K
- 4,5 på Trustpilot
Kunstklub by Frøde
Kunstværk no. 9
Om kunstneren
Den islandske maler Tryggvi Ólafsson (1940-2019) begyndte at male som ganske ung i slutningen af 1960’erne og studerede efterfølgende billedkunst i både Island og København, hvor han boede i mere end 40 år.
På trods af afstanden til hjemlandet blev han hurtigt en central aktør på den islandske kunstscene med sin særlige og genkendelige stil.
I 60’erne blev Tryggvi Ólafsson optaget af pop-kunstens anvendelse og behandling af forbrugs- og mediesamfund, politik og massekultur, ligesom ornamentikken fra gamle nordiske smykker og billedsten også spiller en rolle i hans kompositioner.
Tryggvis Ólafssons motiver myldrer således med stramt komponerede genstande i gensidig dialog og afspejler kunstnerens skinbarlige fascination af ting. Derudover refererer værkerne ofte til personlige erfaringer med og holdninger til omverden og myter, vævet sammen med erindringer og tanker om bl.a. hjemve og udlængsel.
Tryggvi Ólafsson (1940-2019)
1998
“Ost & Vin”
Værket er skabt ifm. udgivelsen af bogen “Vandheste fra Rømø – En Kogebog fra Danmark” af kok og restauratør Søren Gericke (f-1947). 11 kunstnere skulle hver leverer tre værker som illustration til bogen, der var bestilt af fagforningen SID. Bogen udkom på Brøndums Forlag i 1999.
Sort træliste 15×15, 5mm luft, alm. glas og savtakket ophæng
Rammemål : 40,1 x 51,1 cm